Besøgstjeneste

Er du ældre eller ensom, tilbyder vi fra Østermarie Kirke besøg hjemme hos dig med faste intervaller.

Vi vil hyggesnakke, meget gerne lytte, måske spille lidt eller gå en tur.

Vi vil også gerne læse et stykke fra Bibelen eller salmebogen, bede en bøn eller lignende, alt efter hvad vi aftaler.

Inden vi begynder med besøgene vil vi tage en snak, hvor vi afstemmer forventninger.

Ønsker du besøg - eller bare vil høre lidt mere om besøgstjenesten – er du velkommen til at kontakte mig.

 

Berit Kofoed-Pihl,
Tlf.: 56470709. (Kontaktperson for besøgstjenesten) 

 

Jeg vil også gerne høre fra dig, der kunne tænke dig at være besøgsven for kirken.


Kirkebil

Hvis du mangler køremulighed til gudstjeneste eller andre af kirkens arrangementer, har du mulighed for at hjælp til det. Det gælder uanset hvor du bor i by eller på landet.


Praktisk gøres det ved at ringe til Preben Andersen på tlf. 5647 0529, gerne senest dagen før du har brug for kørsel.


Samtale med sognepræsten

Ønsker du en samtale, skriftemål eller et besøg sognepræsten, kan du kontakte 
Øjvind Nukartaq Hansen, 
tlf. 5647 0069 eller via e-mail: onh@km.dk. 

Tavshedspligt er en selvfølge.


Hjemmealtergang

Er du gennem længere tid ikke i stand til at komme til søndagens gudstjeneste pga. sygdom eller lignende, kan du kontakte sognepræsten for at få nadver og andagt dit hjem.


Få en besøgsven

Har du lyst til at få besøg af en person som du kan tale med, læse eller bede sammen med, måske gå en tur med eller bare hygge med? Østermarie Kirke tilbyder regelmæssige besøg efter dit ønske. Vi vil ud fra en samtale med dig tilrettelægge besøg, som lige netop passer til dig og dit behov . Besøgsvennen har altid tavshedspligt!

Har du lyst til at være besøgsven
Hvis du har lyst og overskud til at glæde og opmuntre et andet menneske, kan du melde dig som besøgsven til Berit Kofoed-Pihl.

Henvendelser om besøgstjenesten kan ske til
Berit Kofoed-Pihl, Tlf.: 56470709