Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Du er her: 

Vær ikke bekymrede!

Denne opfordring til os lyder flere gange i Det Nye Testamente. Grunden til opfordringen er jo, at vi som mennesker nemt kommer til at bekymre os. Nogle meget – andre mindre, alt efter hvem vi er, og hvad vi har oplevet gennem livet.

Dette er skrevet torsdag den 12. marts; dagen efter statsministerens melding om, at vi i 14 dage skulle til at lukke ned for mange af vores aktiviteter i Danmark. Når det her læses, er situationen derfor en anden. Det er ikke til vide nu, hvilken vej det ville gå. 

Uanset hvad, så er situationen for menneskelivet sådan, at vi igen og igen har brug for at høre opfordringen om ikke at bekymre os! Og høre den fra Jesus, Guds Søn hos os.

For livet det bliver nemt for stort for os. Og når vi selv – eller nationen – rammes af krise, så bliver det helt tydeligt op for os, at vi ikke er i stand til helt at kontrollere tilværelsen.

Men bekymring i sig selv gør ingen gavn! Tværtimod, så kan den tage al vores opmærksom og kræfter og dermed forstærke sig selv.

Hvad skal vi så sætte i stedet? Når Jesus byder os ikke at være bekymrede, så mener han ikke, at vi bare skal tage os sammen og være stærke. Det er jo det, vi ikke kan, når bekymringen rammer.

Han ved også godt, at det ansvar, vi møder gennem livet som menneske, er mere, end vi kan leve op til. Selve livet – vores eget og andres – er vi ikke i stand til at tage det endelige ansvar for. Det endelige ansvar må vi overlade til Gud, skaberen, ham der har givet os livet. Og givet os verden at leve i.

Vi må tage ansvar for de ting, vi kan. Passe på os selv og hinanden og den jord, vi er blevet betroet, så godt som muligt. Samtidig med, at vi glæder os over og takker for det gode, der er i tilværelsen. Og vi må takke for, at vi har myndigheder, der tager deres ansvar alvorligt, og hjælpe dem til at lykkes med det.

Og så må lade det fylde, der kan modsige bekymringen: Tillid til Gud. Tro på Gud. Når vi beder til ham og synger og hører og læser om, at han har omsorg for os, så kan vi ”kaste al vores bekymring på ham”, som det siges.

Det gør vi i den daglige bøn, ’Fadervor’, hvor vi beder: komme dit rige, ske din vilje, giv os i dag vort daglige brød, forlad os vor skyld… for dit er Riget og magten og æren i evighed!

Og vi kan synge eller høre nogle af vores solide salmer, som nr. 375 i Salmebogen:

Alt står i Guds faderhånd,
hvad han vil, det gør hans Ånd;
af Guds nåde, til Guds ære
evig glade vi skal være
i vor Herres Jesu navn.

Med venlig hilsen

Øjvind Hansen, sognepræst

 

 

 

Del dette: